Acquisition: February 1, 2025
Large 1 bedroom apartment with large living room and direct access to balcony
Fyrkanten
Mthly. rent | Rooms | m² |
---|---|---|
DKK 10,900 | 2 | 74 |
Vores ejendomme i Høje Taastrup er skabt med fokus på kvalitet, funktionalitet, bæredygtighed, livsglæde og ikke mindst fællesskab. Og det vil du tydeligt kunne se og mærke, når du besøger ejendommene.
Vi har 3 nybyggede ejendomme i Høje Taastrup, nemlig Rubinhaven, Fyrkanten og Agerhusene, som byder på mere end 400 lækre lejeboler med 2-4 værelser, fordelt på 59-105 kvadratmeter. Alle boliger har private altaner eller skønne terrasser, hvor morgenkaffen kan nydes i ro og mag. Ud over det har vi gjort os umage for at skabe de bedste rammer for fællesskabet ved ejendommene. Det kommer til udtryk i hyggelige tagterrasser, frodige gårdgrum med arealer for både børn og voksne samt moderne og gennemtænkte fælleslokaler med flere funktioner.
Den nye og pulserende bydel Høje Taastrup C er én af de bydele, som kommunen har udviklet i løbet af de seneste år. Bydelen siges at være kommunens nye samlingspunkt, og er i øvrigt attraktivt beliggende mellem indkøbscenteret City2 og Høje Taastrup Station.
Med bopæl her kan du se frem til at nyde en picnic i den store smukke bypark, slippe ungerne løs på verdens længste skaterbane eller besøge det spritnye rådhus. Trænger du til at svinge kreditkortet, så kan du besøge City2, som byder på et væld af butikker, caféer og restauranter. Området byder også på flere supermarkeder.
Her bor du også tæt på gode skoler, institutioner, arbejdspladser og Taastrups handelsliv. Og du har kort afstand til stationen, hvorfra du f.eks. kan komme til Københavns Hovedbanegård på blot 15 minutter.
Nærheden er også et af kommunens nye og meget populære bydele, og her har Balder to boligejendomme, nemlig Lerholmen og Lynghaven.
Vælger du at bosætte dig i Høje-Taastrup Kommune, får du helt unikke muligheder for at nyde det aktive liv, som både de levende byområder samt storslåede naturområder byder på.
Kommunen sætter børnefamilier i højsædet, og det vil du som beboer ikke være et sekund i tvivl om. Her får du de bedste muligheder for at indrette dig med job, skole, pasning, indkøb og fritidsaktiviteter – alt sammen inden for en overskuelig afstand.
Kommunen bygger i disse år nye folkeskoler udstyret med topmoderne faciliteter, som er udviklet i samarbejde med velkendte organisationer og virksomheder, bl.a. LEGO Education.
De unge kan nemt følge livets videre rejse efter folkeskolen i kommunen, for her er der mulighed for både erhvervsrettet og gymnasial ungdomsuddannelse. Herudover tilbydes mange uddannelser inden for kort rækkevidde i hovedstadsområdet.
Læs mere om de mange muligheder i kommunen, eller scroll længere ned på siden, hvor vi har mere spændende læsning til dig.
I Agerhusene, beliggende på Skjeberg Allé, finder du 176 lejligheder med 2-4 værelser, udviklet med henblik på at skabe de bedst mulige rum, som både fungerer for den enlige, såvel som familien.
Lejlighederne er tegnet af de prisvindende arkitekter Danielsen Architecture, og intet er overladt til tilfældighederne. Glæd dig til at kokkerere lækre middage i det stilrene køkken, drikke morgenkaffen på den store altan og nyde gårdmiljøets rolige, grønne zoner, mens børnene leger.
Fyrkanten i Høje Taastrup C er designet af dygtige arkitekter fra Mangor & Nagel og byder på 107 lejligheder med 2-4 værelser, fordelt på 60 m2-105 m2. Således er her plads til både børnefamilien, parret, singlen og seniorerne.
I Fyrkanten får du en lys og moderne bolig med funktionelle planløsninger, skræddersyet til det liv, vi lever i dag. Nyd eftermiddagskaffen på den unikke taghave, slip børnene løs i det hyggelige gårdrum eller træk vejret dybt i et af områdets grønne åndehuller.
Den urbane og arkitektoniske ejendom Rubinhaven i Høje Taastrup C er tegnet af Mangor & Nagel. Ejendommen byder på 124 boliger med 2-4 værelser, fordelt på 59-100 m2. Her får du livskvalitet, hvor end du befinder dig.
Lad børnene boltre sig i gårdrummets legearealer og slå dig ned i et af de rolige opholdszoner, omringet af grønne planter. Hold familiefødselsdagen i det moderne beboerlokaler med mange funktioner, eller gå en tur i den rekreative bypark. Mulighederne her er mange.
Høje-Taastrup Kommune er kendetegnet ved de levende bydele med masser af kulturelle oplevelsesmuligheder. Rundt omkring i kommunen finder du et væld af hyggelige caféer, restauranter og butikker.
Kommunen byder også på kultur- og musikhuse, museer, biblioteker, et teater, samt festival og kulturuger – og ikke mindst arrangementer som Opera Hedeland og Kul’Tour-ugen.
Du og familien har altså rige muligheder for at få en masse gode oplevelser inden for kommunens grænser.
Læs meget mere om kommunen og de mange muligheder
En af Høje-Taastrup Kommunes aktiver er de mange smukke naturområder, som du godt kan glæde dig til at opleve.
Tag for eksempel familien med under armen og besøg Røjlegrøften Naturpark, som byder på oplevelsesmuligheder for enhver smag.
Naturparken er på omkring 92.500 m2, svarende til 14 fodboldbaner, og har 3 regnvandssøer, et kuperet landskab og masser af dyre- og planteliv. Hvis du har heldet med dig, vil du måske opleve råvildtet, der holder til i naturparken. Herudover byder parken på en naturlegeplads, motionsredskaber, hængekøjer, rutsjebane, liggestole og meget mere.
I Hedehusene finder du blandt andet Hedeland, som er et stort natur- og fritidsområde med et særpræget og spændende landskab.
I Hedelandet kan du bevæge dig rundt på hele 100 kilometers stisystemer. Du har også mulighed for at slå dig ned på et af områdets grillpladser, hvor du kan nyde og tilberede din medbragte mad.
Derudover rummer området en lang række aktivitetsfaciliteter som golfbane, legeplads, fitnessudstyr, ridebane, fiskesø, gokart- og motocrossbane, petanquebane samt den store skibakke og veterantogbanen.
Ovenstående er blot et udpluk af den perlerække af naturskønne områder, som kommunen byder på. Du kan blandt andet også besøge Sejlbjerg Mose i Hedehusene, Hakkemosen i Taastrup samt Dybendalsøen. Læs meget mere om kommunens naturperler.
Rundt omkring i kommunen finder du boldbaner og spil for hele familien, sjove legepladser for familiens yngste, svømmehaller og meget mere.
Til den sports- og idrætsglade findes der skønne, afmærkede løbe- og vandreruter samt cykelruter. Ligeledes er der rig mulighed for at få sved på panden i en af de mange idrætshaller samt udendørs idrætsanlæg.
Læs meget mere om mulighederne for en aktiv fritid
Høje-Taastrup Kommune byder på et hav af jobmuligheder inden for mange brancher. Kommunen har formået at tiltrække mange nye virksomheder og er faktisk danmarksmestre i jobvækst. Det betyder altså, at du har masser af spændende jobmuligheder inden for kommunens grænser.
Også på klimafronten er der ingen slinger i valsen, for det tager kommunen dybt alvorligt. De vil medvirke til at sikre et sundt miljø for de kommende generationer, hvorfor kommunen har defineret nogle ambitiøse klimamål, som handler om en markant mindsket CO2-udledning, og de er allerede godt på vej. Læs meget mere om kommunens klimaplan