Flot fremmøde til solrig rundvisning i Hundige
Onsdag den 6. september, kunne vi tilbyde en guidet rundvisning ved vores boligejendomme Strandby Høje og Strandby Huse i Hundige. Rundvisningen var en del af en 3-timers ’Tour de Hundige’, og vi var så heldige at være første stop på ruten.
Vores projektchef Alexander Barlow tegnede og fortalte om de to ejendomme med i alt 337 lejeboliger, som er under opførelse. De første beboere flytter ind fra december, mens resten af lejemålene vil blive udbudt i flere etaper i løbet af 2024.
Under rundvisningen kunne deltagerne stille alle deres spørgsmål, de fik set to prøveboliger og fik samtidig slukket tørsten med et par kolde drikkevarer.
Mange tak til de ca. 100 fremmødte for jeres deltagelse og interesse i lejlighederne. Vi håber, vi kan byde jer velkomne i vores boliger næste år.
En stor tak skal også lyde til vores samarbejdspartnere Danielsen Architecture, Sweco og Sjælsø Management ApS for det gode arbejde.
Læs mere om Strandby Høje og Strandby Huse