Rubinhaven med ekstraordinære fællesfaciliteter står færdigopført

 

RUB fælleslokaler

Nu står Rubinhavens fælleslokale færdigt

Rubinhavens beboere kan nu se frem til at bruge det stemningsfyldte og smukke fællesområde på 214 m2.

Rubinhaven i Høje Taastrup C står nu færdigopført, og ejendommen er et pragteksemplar på, hvordan man tager fællesfaciliteter til helt nye højder for at skabe optimal brugeroplevelse. 

I foråret 2022 stod Balders første ejendom i Høje Taastrup C færdigopført, og nu melder ejendomsselskabet klar med endnu en færdigopført ejendom i det helt nye byområde – nemlig Rubinhaven.

Rubinhaven er en urban ejendom, som er tegnet af den prisvindende arkitektvirksomhed Mangor & Nagel. Ejendommen udmærker sig blandt andet ved de rubinrøde farver, arkitektoniske runde vinduer, private tagterrasser og ikke mindst et unikt og nytænkende fælleslokale med flere funktioner, herunder en café. Det er ifølge projektchef Tore Dahl Iversen første gang, at ejendomsselskabet bruger så mange ressourcer på et fælleslokale.

”Vi har lagt ekstraordinært mange ressourcer i Rubinhavens fælleslokale. Dette gør vi med stor glæde og store forventninger, fordi vi ved, hvor meget værdi det giver vores kunder. Og det ligger i vores DNA at ville skabe de absolut bedste rammer for, at Balders beboere får en nem hverdag med masser af livskvalitet,” fortæller han.  

Balder startede udlejningen af Rubinhaven i juni 2022, og stort set alle boliger er udlejet.

Se de sidste ledige boliger

Rubinhaven byder i øvrigt på et alsidigt erhvervslejemål, som man kan læse mere om her

 

Caféområde RUB

Hyggelig atmosfære

Rubinhavens fælleslokaler lægger både op til afslapning med en kop kaffe fra den lokale barista, men er også indrettet med henblik på at kunne arbejde.

RUB fælleslokale legeområde

Legeområde til børnene

Mens de voksne snakker, kan børnene boltre sig i de afskærmede legeområde.

RUB private dining

Private dining

I det private diningområde kan op til ti person sidde sammen til f.eks. fødselsdag, et møde eller noget helt tredje. tilstødende findes et køkken.

RUB Barista

Indbygget barista

Den lokale barista kan byde på lækre varme drikke og tilhørende snacks.

1 / 4

Tager fællesfaciliteter til nye højder

Rubinhaven er skabt med fokus på livskvalitet, fællesskab og den nemme hverdag. Og ejendommens fleksible fælleslokale på 214 kvm er det helt store aktiv. Balders marketingchef Sandra Sebber har stået i spidsen for konceptudviklingen og indretningen af fælleslokalet, og om det fortæller hun følgende:

”Fælleslokalet byder på en masse herligheder. Det er planen, at der kommer en barista i lokalet, hvor kunderne kan mødes til en dampende varm kaffe eller en friskpresset juice. Lokalet er også indrettet med topmoderne arbejdsområder med strømstik direkte i højbordene og gratis wi-fi samt et afskærmet lege- og tumleområde. Herudover findes også et privat lokale med borde- og stolearrangement, fladskærm og et mindre køkken.”

Ejendomsselskabet har netop lagt sidste hånd på fælleslokalet, som snart kan tages i brug. Tore Dahl Iversen har store forhåbninger til anvendelsen af fælleslokalet:

”Har man brug for at arbejde et par timer, kan man benytte lokalets arbejdsområde, og børnene tager man bare med. De kan nemlig hygge sig i legeområdet. Skal man holde en fødselsdag, forretningsmøde eller andre arrangementer kan dette gøres i det private lokale. Fælleslokalet har altså flere anvendelsesmuligheder, og jeg tror virkelig, at det vil skabe stor værdi for vores beboere,” fortæller han. 

Tore Dahl Iversen fortæller også, at beboerne i Rubinhaven kan se frem til indvielsen:

”I løbet af foråret inviterer vi alle nye beboere til en hyggelig åbningsfest i fælleslokalet. Her er tanken, at man kan opleve lokalet og dets mange funktioner, hilse på sine nye naboer og ikke mindst os Balder-medarbejdere. Alle beboere får en invitation på mail inden længe.”

Ejendommen byder også på et gårdrum med legeredskaber til børnene og rolige opholdszoner, som de voksne kan slå sig ned i.

RUB lounge

God og effektiv opførelse i svære tider

Rubinhaven er ifølge Tore Dahl Iversen opført på kort tid i en ellers svær tid præget af kriser og mangel på varer. Ejendommen blev opført på blot 19 måneder, og Tore peger på det gode samarbejde mellem alle parter på projektet som værende hovedårsagen til den effektive færdiggørelse af projektet.

”Rubinhaven bygger på et godt og gennemprøvet samarbejde mellem os, Sjælsø Management, Mangor & Nagel og ABC Rådgivende Ingeniører. Samme team stod for opførelsen af Fyrkanten, og har derfor et indgående kendskab til hinandens kompetencer og arbejdsmåder. Det giver nogle helt klare fordele, da vi ikke skal bruge tid på at lære hinandens arbejdsmåder og -områder at kende – vi kan gå direkte til arbejdet,” siger han.

Om Balder Danmark

Balder Danmark A/S er et datterselskab af Fastighets AB Balder, som er et svensk børsnoteret selskab. Balder-koncernen er, med aktiver pr. 30/09 2022 for ca. 260 mia. SEK, ét af de største ejendomsselskaber i Skandinavien.

Koncernen ejer, forvalter og udvikler boliger, erhvervsejendomme og hoteller i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England.

I Danmark ejer Balder 4412 færdigbyggede lejeboliger fordelt på 17 ejendomme, der har beliggenhed i København, Hillerød, Helsingør, Høje Taastrup og Hedehusene. Dertil er der planlagt ca. 1.000 lejligheder i Greve, Espergærde, København og Solrød Strand, som vil stå klar i løbet af de næste par år. Desuden ejer Balder bl.a. Cirkusbygningen samt en række hoteller i indre København, såsom Nobis og Plaza.