For 4. år i træk inviterer Balder alle kunderne til julefest og fællesskab
Tilslutningen var stor og stemningen ikke til at tage fejl af, da hundredvis af Balder-beboere bød julen velkommen med sjove oplevelser og aktiviteter for enhver.
Et arrangement for alle
Da klokken passerede 16 kunne Balders ansatte lukke de mange forventningsfulde og glade kunder ind på Experimentarium i Hellerup. Ligesom sidste år dannede det imponerende videnscenter rammen om Balders julearrangement for alle kunder og deres nærmeste.
Med et stort udvalg af aktiviteter og oplevelser var der noget for enhver smag. Mens børnefamilierne bl.a. lod sig underholde af rum- og sæbebobleshow, kunne unge og voksne uden børn lade sig inspirere af teknologiens muligheder til et foredrag med journalist og techekspert, David Guldager. Dissektion af hjerte og lunger ved Experimentariums Demobar tiltrak også mange nysgerrige besøgende, der stillede spørgsmål, mens dissektionen udfoldede sig.
Langt de fleste – både dem med og uden børn – udnyttede også, at alle Experimentariums udstillinger var åbne.
"Det er et fantastisk sted, så selvom vi også var med sidste år, har vi prioriteret at deltage igen i år. Stemningen er enestående og mulighederne for underholdning mange. Der er selvfølgelig masser af aktiviteter for børnefamilierne, men der er også tænkt på os, der kommer uden børn. Vi synes hvert fald her er spændende og lærerigt”, udtaler Stefania og Jorge, der bor på Lavetten i Ørestad.
De har boet knap tre år hos Balder og deltager flittigt i fællesarrangementer og -aktiviteter.
En del af hinandens dagligdag
På fjerde år er arrangementet blevet en sand Balder-tradition, og selvom forberedelser er mange og tidskrævende, så er der enighed om, at det er det hele værd. Administrerende direktør hos Balder, Flemming Joseph Jensen, uddyber:
"Det er et vigtigt tiltag, der understreger vores ønske om at møde vores kunder i øjenhøjde, at lære dem at kende og skabe endnu stærkere fællesskaber og gode oplevelser sammen med dem. Vi har et konstant ønske om at komme så tæt på vores kunder som muligt, at være en del af deres hverdag på en meningsfuld måde, så vi hos Balder kan bidrage med den rette hjælp og service, når det kræves. Et arrangement som dette er bare ét greb ud af mange, vi gør for at involvere os i og møde vores kunder.”
Flemming tilføjer, at arrangementet også giver den del af Balders organisation, som ikke har daglig kundekontakt, mulighed for at møde kunderne i uformelle rammer.
Sætter gang i julestemningen
Yamuna, der bor i Balders ejendom Øresundspark, havde sin søn med på Experimentarium.
”Det er anden gang vi er med, fordi det er et dejligt arrangement, der sætter godt gang i julestemningen. Og så får vores dreng nogle gode oplevelser.”
Hun fortsætter:
”Det er mit indtryk, at Balder er særligt gode til at arrangere aktiviteter for deres beboere, og jeg gør, hvad jeg kan for at deltage, fordi jeg gerne vil bakke op Balders flotte initiativer og om det fællesskab, det afføder. Det værdsætter jeg virkelig som beboer. Jeg bryder mig faktisk ikke om, at vi bare kommer hjem, lukker vores døre og ikke har noget med hinanden at gøre.”
Udover de mange spændende aktiviteter, kunne alle gæster nyde lune æbleskiver og varme drikke i Experimentariums restaurant SMASK. Hele aftenen lød indbydende toner fra musiker Rasmus Benner. Flere så faktisk deres snit til tage en lille svingom.
Stor tak for opbakningen
Der var omkring 1.500 besøgende, der havde taget tid ud af deres travle kalender for at kickstarte julen og nyde nogle timer i selskab med Balder og deres nærmeste. Det er vi meget taknemmelige for – uden jer, er der ingen tradition, så tak til alle, der deltog i årets julearrangement. Vi glæder os allerede til næste år. Og hvem ved, måske ryster vi posen og finder på nyt.
Brænder du inde med feedback efter deltagelse i dette års julearrangement, eller har du input til kommende år, så er man mere end velkommen til at tage fat i sin kundeansvarlige eller skrive en mail til event@balder.dk.