Overtagelse: 1. februar 2025
Stor 4 værelses med gode værelser og hyggelig karnap i forbindelse med stuen
Østerfælled Torv
Mdl. leje | Værelser | m² |
---|---|---|
19.400,- | 4 | 101 |
I Østerfælled Torv flytter du ind i en nyrenoveret lejebolig med stort lysindfald, og som er opført i lyse og tidløse materialer. Her får du en stor og rummelig stue med masser af plads til familiehygge og festlige arrangementer. Den rummelige stue leder op til et funktionelt køkken, hvor du har alt, hvad du skal bruge for at kokkerere en dejlig middag.
Det skønne og rummelige badeværelse er det perfekte sted at starte dagen roligt ud. Her har du selvfølgelig separat bruseniche og vaskesøjle. De fleste lejligheder har desuden egen altan eller terrasse, hvor du kan nyde morgenkaffen i ro og mag.
Ejendommen ligger lige ud til Fælledparken, som er Københavns største og nok også mest besøgte park. Med de mange forskellige aktivitetsmuligheder appellerer parken til alle generationer. Her kan børnene bl.a. spille fodbold, lege på Tårnlegepladsen, øve trafik på Trafiklegepladsen eller skate i Nordeuropas største skatepark. Og imens børnene fjoller rundt, kan de voksne slappe af i blomsterhaven og nyde udsigten over søen og de frodige omgivelser.
Med en bolig i Østerfælled Torv er du også tæt på det pulserende byliv som udspiller sig på torvet samt på Østerbrogade. Her finder du hyggelige caféer, restauranter, butikker og supermarkeder. Desuden bor du blot et stenkast fra f.eks. svømmehallen Øbrohal, biografen Park Bio samt Sparta Atletik og Motion.
Du har også flere institutioner inden for rækkevidde. I selve ejendommen ligger institutionen Østerfælled Børnehus, og derudover ligger Randersgades Skole og Niels Steensens Gymnasium kun en kort cykeltur derfra.
Der er flere transportmuligheder i nærområdet, herunder busser fra Østerbrogade eller S-tog fra Nordhavn Station og Østerport Station. Og så har du blot en kort gåtur til den nye metrostation Vibenshus Runddel.