TriumphHusene top banner
Lejeboliger i Espergærde

Arkitekttegnede rækkehuse med lys, luft og livskvalitet i hver kvadratmeter

Velkommen til TriumphHusene, 39 nye rækkehuse i det attraktive Espergærde.

Rækkehusene er både funktionelle og æstetiske, med praktiske planløsninger og gennemtænkte detaljer. Dagslyset strømmer ind i hele huset, som giver både den lille og store familie mulighed for at udfolde og indrette sig.

TriumphHusene er gennemtænkte boliger i høj kvalitet, der kan danne ramme for den hverdag, du drømmer om, for dig og din familie. Hverdagens nødvendigheder som dagligvarer og daginstitutioner er indenfor rækkevidde, og de gode transportmuligheder gør det let at få logistikken til at gå op.

Med beliggenheden i Espergærde på den gamle Triumph-grund er husene en del af forvandlingen til et nyt, attraktivt nabolag med respekt for historien. Mellem rækkehusene og naboejendommen TriumphByen snor frodige grønne arealer sig, og rammerne er sat for godt naboskab.

Rækkehusene er i to plan, henholdsvis 4- og 5-værelses, og fordeler sig på 108 til 122 kvadratmeter. Alle huse har egen terrasse, eget skur samt parkering lige ved hoveddøren.  

TriumphByen
Lige ved siden af TriumphHusene finder du TriumphByen, 202 nyopførte lejligheder i familie med TriumphHusene. Er du interesseret i TriumphHusene, kan TriumphByen også være noget for dig.
Besøg TriumphByen

Interesseret eller nysgerrig?

Giv os mulighed for at kontakte dig

Danmark - +45
Du kan altid tilbagekalde dit samtykke, fx ved at benytte afmeldingslinket, som står i bunden af e-mails, som du modtager fra os.
Vi ønsker, at vores henvendelser er relevante for dig. Balder Danmark behandler derfor oplysninger om dig og de boliger, som du har udvist interesse for, til at målrette, hvad vi kontakter dig om. Du kan læse mere i vores persondatapolitik. Hvis du ikke ønsker, at vi foretager denne behandling, kan du let frabede dig behandlingen af personoplysninger til at målrette markedsføring ved at kontakte Balder på persondata@balder.dk.

Velkommen hjem

Når du kommer hjem, kan du stille cyklen eller barnevognen i dit eget skur ved indgangen. Indbyggede skabe i entréen gør det let at holde et ryddeligt hjem, og dagslys fra trapperummets ovenlysvindue trækker himlen med ned i stueetagen. Der er selvfølgelig gulvvarme i hele huset, så du får optimal komfort lige fra du træder indenfor.

Det store alrum er husets hjerte. Her kan hele familien sysle med forskellige aktiviteter mens nærheden bevares. Om sommeren kan du slå døren til jeres egen terrasse op, og om vinteren er du stadig forbundet til den omgivende natur gennem de store gulv-til-loft vinduespartier. Terrassen er omkranset af vilde hække, som både pynter og giver privatliv.


 

 

Gode rammer for hverdagen

Køkkenet er stilrent og funktionelt, med integrerede hårde hvidevarer og rigeligt med bord- og skabsplads. Her kan du lave aftensmaden færdig, mens du giver ungerne en hånd med dagens lektier, eller byde gæsterne på et glas vin mens du kokkerer et festmåltid.

Der er kælet for badeværelset ovenpå, så det kan danne den perfekte ramme om både starten og slutningen på dagen. Tidløs minimalisme og støjsvage hårde hvidevarer skaber et roligt rum, som du selv kan sætte dit præg på. De 4-værelses rækkehuse er endda indrettet med badekar, som både børn og voksne vil sætte pris på. Yderligere findes der i alle husene et mindre toilet med brus nedenunder, så alle morgenrutiner kan forløbe gnidningsfrit.


 

Åben plan i stueetage

Alrum

De store gulv-til-loft vinduespartier lader dagslyset strømme ind i dit hjem fra begge ender af alrummet. Boligerne er desuden omhyggeligt placeret på grunden, så der opnås optimalt lysindfald.

Triumphhusene køkken

Køkken

I det rummelige køkken kan du give en hånd med lektierne eller drikke et glas vin med dine middagsgæster, mens du sørger for, at maden kommer på bordet.

Triumphhusene badeværelse

Badeværelse

I både køkken og badeværelse er der lagt vægt på at skabe hverdags-luksus med ansvarlige løsninger. De hårde hvidevarer er i bedste energiklasse, og den høje kvalitet sikrer en lang levetid.

1 / 3

 

Plads til det, der betyder noget

På førstesalen finder du 3-4 praktisk indrettede værelser, som kan formes efter familiens egne behov. Plads til flere børn, delebørn, hobbyrum, hjemmekontor eller walk-in closet? Det bestemmer I helt selv – og den funktionelle planløsning er udtænkt med tanke på, at værelserne skal kunne skifte funktion som familiens behov ændrer sig.


 

ERIK arkitekter Mette Balle Schyberg

Gennemtænkt arkitektur med charmerende detaljer

TriumphHusene er tegnet af de prisvindende ERIK arkitekter, som også har tegnet naboejendommen TriumphByen. Begge ejendomme har rødder i den skandinaviske byggetradition, og fokus på at skabe et godt hjem for nutidens mennesker. Det arkitektoniske samspil mellem bygningerne giver et rytmisk udtryk til både bygningerne og de grønne arealer imellem.

Arkitekterne har arbejdet med at skabe et spændende og landskabeligt boligkvarter, hvor bygningerne spiller direkte sammen med de hyggelige grønne omgivelser. I selve husene har det været fokus på lysindfald fra flere sider og gennemtænkte planløsninger.

Nabolaget – en by i byen

Rækkehusene ligger på den gamle Triumph-grund i Espergærde, hvor det nye, attraktive nabolag TriumphByen i disse år vokser frem. Her vil du snart finde både butikker og boliger lige i nærheden, og samtidig er du tæt på både det hyggelige Espergærde Center, bymidtens charmerende butikker og den maritime stemning på havnen.

Navnene TriumphByen og TriumphHusene er valgt som en hyldest til den store lokalhistoriske betydning, området har haft. Historien skriver sig også ind i selve arkitekturen, hvor dele af det gamle fundament er bevaret og genanvendt som skelet for den nye parkeringskælder.

Som nabo får du en attraktiv lejlighedsbebyggelse. De cirka 200 lejeboliger opføres ligesom rækkehusene af Balder, som også vil stå for administrationen. Her lægges stor vægt på at skabe en smuk og tryg bebyggelse, med fokus på fællesskab og naboskab for alle aldre.

Mellem rækkehuse og etagebyggeri snor den store fælleshave sig, og danner et naturligt samlingspunkt for det nye nabolag. Her er både bilfrit og niveaufrit, så store og små trygt kan boltre sig og gå på opdagelse. Selv insekterne er der tænkt på – der etableres nemlig små, hyggelige biotoper til gavn for dyrelivet og biodiversiteten.

Grønne lege- og opholdsområder og fælles grillplads giver rig mulighed for at lære alle dine naboer at kende, og som rækkehuslejere vil I også have adgang til at låne det store fælleshus, hvor små og store livsbegivenheder kan fejres.


 

 

Espergærde – en nordsjællandsk perle af stemning

Kun 10 minutter fra Helsingør og cirka 35 minutter fra København finder du Espergærde, hvor du får det bedste fra to verdener. Her er frisk luft, højt til loftet og naturskønne omgivelser – gå for eksempel på opdagelse i den nærliggende fredskov Kelleris Hegn, eller nyd Espergærdes lange sandstrand med læ for vinden. Er du til skumsprøjt og saltvand, er der både vinterbadslaug og sejlklub.

Du får virkelig stemningen af hyggeligt lokalmiljø når du møder naboerne til en is på havnen og samtidig får du glæde af et levende byliv, hvor du kan gå på opdagelse i de mange hyggelige butikker. Bliver du sulten, er der rig mulighed for at nyde lidt italiensk gastronomi - den lokale italienske familie byder dig gerne indenfor på en af deres restauranter.

Byens aktive fritids- og foreningsliv giver rig mulighed for at møde mennesker og få sved på panden, hvad end du er til fodbold, petanque eller badminton.

Samtidig er du kun en smuttur fra store kulturoplevelser i Helsingør og Humlebæk, Krogerups charmerende gårdbutik og det idylliske badehotelsliv i Hornbæk.

TriumphHusene er placeret med kort afstand til Espergærdes to togstationer, med 10 minutters gang til Mørdrup Station og 15 minutters gang til Espergærde Station. Er du i bil, kan du ramme motorvejen på to minutter.


 

 

 

Skabt med omtanke

Hele byggeriet er præcertificeret til guld efter certificeringsstandarden DGNB. Vi har valgt dette certifikat som målestok, fordi det arbejder med en helhedsorienteret tilgang til der både tager højde for miljø, sociale og økonomiske forhold.

Tagene på rækkehusene er beplantet med sedum, som kan hjælpe biodiversiteten også er med til at optage regnvand og modvirke oversvømmelser.

Der er foretaget grundige og ansvarlige materialevalg i alt fra maling, som gavner indeklimaet, til de hårde hvidevarer, som er i højeste energiklasse og har en lang levetid.

Det at bygge rækkehuse er i sig selv også et ansvarligt valg, fordi det giver en maksimal udnyttelse af byggematerialer og samtidig sænker de energiomkostninger, som er forbundet med opvarmning af boligen.

 

Velkommen hjem til TriumphHusene!


 

 

Galde beboere

Hvorfor vælge Balder?

Når du flytter ind hos Balder får du ikke bare en bolig, du får et hjem. Vi er nemlig med hele vejen fra du skal finde den rette bolig til du har din hverdag i dit nye hjem. Hos os får du noget unikt nemlig:

  • Fællesfaciliteter så som orangerier, tagterrasser og fælleslokaler.
  • Hurtig kontakt med Balders driftsmedarbejdere, som står klar til at hjælpe.
  • Fællesarrangementer så som Baldertræf og påskeæggejagt.
  • Tilladt at holde hund eller kat.
  • Adgang til en lang række eksklusive beboerfordele og -rabatter.

HVORFOR VÆLGE BALDER?

Kontakt Udlejning

Du kan altid kontakte vores søde udlejningsafdeling, som står klar til at hjælpe dig med at finde dit nye hjem.

Du kan ringe til dem på 5555 0707 eller skrive en email til udlejning@balder.dk

Udlejning 2024
  • Ledige lejemål
  • Alt udlejet
  • Nybyggeri

55.99637729, 12.5327071

Fakta

Arkitekttegnet ERIK arkitekter
Størrelse 4-5 værelser/108-122 m2
Altan/terrasse Alle huse har egen terrasse
Køkken Designerkøkken med støjsvage hårde hvidevarer i højeste energiklasse
Gulvvarme Gulvvarme i hele huset
Varmekilde Fjernvarme fra Forsyning Helsingør
Depot Depotrum under trappen til første etage samt eget skur til cykel/barnevogn udenfor
Fællesområder Grønne fællesområder med legeplads, fælles grønne områder med grill samt mulighed for at leje fælles hus
Husdyr Mulighed for husdyrtilladelse til ét husdyr, dog ikke kat
Parkering Parkeringspladser i midten af de to hestesko TriumphHusene udgør

Lejevilkår

Depositum 3 måneders depositum
Forudbetalt leje 1 måned + 1. måneds leje inkl. vand og varme
Lejeperiode Ubegrænset
Opsigelsesvarsel Løbende måned + 3 måneders opsigelse. 12 måneders bindingsperiode på 1- og 2-værelses lejligheder
Lejestigning Reguleret ifølge nettoprisindeks + skatter og afgifter gældende fra 2024
Antal beboere Lejlighederne må maks. bebos af det antal voksne der er beboelsesrum til
Alle lejere kontrolleres i RKI. Det er ikke muligt at leje en bolig, såfremt man er registreret i RKI.

Se vores andre ejendomme