Mdl. leje | Værelser | m² |
---|---|---|
Find det hjem der passer til dig
Vores pladsbehov kan ændre sig over tid og nogle gange kan der være brug for at ”upsize” eller ”downsize” lejlighedsstørrelsen, så den passer til ens livssituation. Strandby Høje består af 289 lejligheder i forskellig størrelse og alle boliger tilbyder ren, nordisk stil med funktionel planløsning og lækre materialer.
I Strandby Høje er køkken-alrummet lejlighedens naturlige centrum med plads til hverdagen. Det åbne alrum og de store gulv-til-loft vinduer giver lys og luft, hvor der kan leges med en multifunktionel indretning. Her er plads til både madlavning, sofahygge og hjemmearbejde. Fra køkken-alrummet er der desuden direkte udgang til altanen, i nogle lejligheder er der faktisk to, med plads til både grillaftener og urtehave. Køkken-alrummet er malet i lyse, nordiske nuancer med egetræsgulv og hvide køkkenelementer med integrerede hårde hvidevarer.
En smuk kombination af design og funktion
Det velindrettede Svane-køkken emmer af hverdagsluksus, i form af integrerede, energirigtige og lydsvage hårde hvidevarer fra Gram. Den lydsvage emhætte sørger tilmed for et godt indeklima i det åbne køkken-alrum.
Den fornuftige bord- og skabsplads gør det nemt at have et ryddeligt køkken. I flere af lejlighederne giver indretningen mulighed for siddepladser til lektier eller hjemmearbejde – eller bare hyggelig samtale over madlavningen.
Et helt nyt og levende nabolag
Det nye og dynamiske nabolag Hundige Strandby er skabt med fokus på tryghed og fællesskaber.
I området findes en række forskellige boligtyper, som passer til både enlige, familier og ældre. Mellem boligerne findes rekreative grønne områder, som inviterer beboerne til at mødes og hygge sig på tværs. Børnene kan lege i legearealerne og de voksne kan slappe af i de rolige opholdszoner.
Et ansvarligt byggeri
Strandby Høje er præcertificeret til guld i ordningen DGNB. Det betyder, at byggeriet indeholder en række tiltag, der er med til at reducere miljøaftrykket, som for eksempel el-, vand- og varmebesparende løsninger, der også kommer dig til gode som beboer. Herudover er der bygget i materialer, der har en lang levetid, begrænset vedligehold og lavt CO2-aftryk. DGNB bruges også som pejlemærke til at evaluere en bygning eller byområde via en række kriterier, både miljømæssige, økonomiske og socialt bæredygtige samt proceskvaliteter.
På de grønne arealer er der lagt en LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvand), som på Strandby Høje tjener et multifunktionelt formål. LAR-løsningen forhindrer både oversvømmelser af kældrene samt områdets kloakker ved skybrud og er samtidig godt for biodiversiteten ude på det grønne område, da det tiltrækker det naturlige dyreliv.
- Ledige lejemål
- Alt udlejet
- Nybyggeri